Vores tilgang til udvikling

Vores tilgang er baseret på udviklingen af bæredygtige forretningsmodeller, som kan benyttes af flygtninge indenfor en kort periode. I Uganda tilbyder vi træning i opdræt af insekter til foder og mad.

Vi arbejder både med produktion af melorm (til human konsum) og soldaterfluelarver (til dyrefoder).

Vores arbejde bygger på markedsundersøgelser, der kan vise potentialet i forskellige afsætningsmuligheder på de lokale markeder.

Konkret samarbejder vi med lokale partnere om etablering af et pilot projekt i Kyaka II lejren i det vestlige Uganda. I Kyaka II-lejren har flygtninge tidligere kunnet producere fødevarer, men på grund af tilstrømningen af nye flygtninge har de fleste mistet deres jord. De har derfor akut brug for hjælp til at starte en ny produktion, som ikke kræver den samme adgang til landbrugsjord.